23948sdkhjf

Ny direktør for Renault

Anders Gadsbøll afløser Henrik Bang, der skal være CEO hos British Car Import.
DIREKTIONSGANGEN Efter mere end ni år i spidsen for Renault i Danmark har Henrik Bang valgt at takke ja til nye udfordringer uden for Renault Gruppen. Sylvain Devos, direktør for Renault i Norden udtaler;

- Ni år i spidsen for Renault Danmark - og ni år med kontinuerlig succes for Henrik Bang. Jeg vil gerne takke Henrik for hans entusiasme og hans engagement for vores mærke gennem ni år - og også en personlig tak for vores altid professionelle og meget behagelige samarbejde gennem de sidste to et halvt år år. I dag er Renaults fundament i Danmark stærkt, holdet bag er ekstremt professionelt og anerkendt af alle i Danmark og i den nordiske HUB. Det danske team vil fortsætte den succesfulde rejse med fuld støtte fra den nordiske HUB.

- Vi har sammen med vores forhandlere været på en eventyrlig rejse, hvor vi har bragt vores fælles forretning fra en niche position til en placering som nummer tre i Danmark. Det har været fantastisk spændende, og jeg har virkelig nydt det enestående samarbejde og den kultur, som vi sammen har skabt, udtaler Henrik Bang og fortsætter:

Det er derfor med megen vemod, at jeg nu har valgt at sige farvel, men samtidig glæder jeg mig meget til mit nye skandinaviske ansvar - i et helt andet segment.

Henriks afløser; Anders Gadsbøll kommer fra en stilling som direktør for Renault importøren i Norge. Anders begynder på kontoret i Ballerup fra den 2. januar, og der vil over de følgende uger være en overdragelsesperiode for at få en så glidende overgang som muligt.

Fredag den 3. februar fra kl. 13-15 afholdes der afskedsreception for Henrik Bang hos Renault Danmark, Industriparken 21A, 2750 Ballerup. Henrik Bang tiltræder i marts stillingen som CEO British Car Import, der importerer Jaguar/Land Rover i Skandinavien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109