23948sdkhjf

Skat taber sag om avance til forhandlere

AutoBranchen Danmark, kalder afgørelsen for en kærkommen julegave til bilforhandlerne.
DOM Efter 3,5 års kamp, er der faldet afgørelse i tvisten mellem Skat og bilforhandlerne. Skat havde anklaget bilforhandlere for ulovligt at overflytte avance, men Landsskatteretten har nu afvist alle anklager og givet bilforhandlerne fuldt medhold.

- I de efterhånden mange år, sagen har kørt, har bilforhandlerne siddet på pinebænken, mens branchen har tigget og bedt om klare regler, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup og fortsætter:

- Hele sagskomplekset viser, at der er behov for mere gennemsigtighed i beregningen af registreringsafgiften og klarere regler på området. Vi har fra dag ét efterspurgt en vejledning, der tydeligt forklarer, hvad man må og ikke må. Havde SKAT udarbejdet en sådan vejledning, havde livet været betydeligt nemmere for både dem og bilforhandlerne, siger han og kalder afgørelsen for en kærkommen julegave til bilforhandlerne.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11