23948sdkhjf

Skat på elbiler skal ned ellers er Radikale ude af aftale

Hvis regeringen ikke lemper afgift på elbiler, så går De Radikale, siger skatteordfører Martin Lidegaard (R).
AFGIFTER De Radikale truer med at forlade aftalen om skat på elbiler, hvis regeringen ikke er klar til at lempe afgiften, som efter planen stiger 20 procent fra nytår.

Det siger De Radikales skatteordfører, Martin Lidegaard. Onsdag formiddag forhandlede han forgæves afgiften på elbiler med skatteminister Karsten Lauritzen (V).

- Det var et dybt skuffende møde. Ministeren havde ikke mandat fra regeringen. Derfor kunne han ikke forhandle.

- Ministeren vil gå tilbage til regeringen med henblik på at få et mandat før et nyt møde i januar, siger Martin Lidegaard.

- Vi har gjort det krystalklart, at der skal ske noget, hvis vi skal kunne se os selv i denne aftale.

I oktober 2015 aftalte V-regeringen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale, at afgiften på elbiler skulle stige hvert år indtil 2020. I 2016 udgjorde afgiften 20 procent af fuld registreringsafgift.

Politikerne ventede ved aftalen en omsætning på 1800 elbiler i år, men der er kun solgt knap 1000 elbiler.

I 2015 blev der solgt 4523 nye elbiler, heraf 2736 luksusbiler fra Tesla. Dengang slap bilisterne for hele registreringsafgiften på 180 procent af prisen.

De Radikale vil sætte afgiftsstigningen på 20 procent i bero fra nytår. Desuden skal ministeren vurdere en ny ordning for firmabiler på elbiler samt langvarig fritagelse for afgift på strøm, siger Martin Lidegaard.

Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, truer ikke med at forlade forhandlingerne.

- Det er for tidligt at true med sammenbrud og at smække med dørene. Men regeringen sjofler forhandlingerne ved ikke at give skatteministeren et mandat til at forhandle, siger Jesper Petersen.

Ritzau har forgæves søgt en kommentar fra skatteministeren efter mødet.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156