En af de store 2017-nyheder er netop sprunget: Den nye Opel Insignia. Tyskernes nye bil i Passatklassen er ny fra frontspoiler til udstødningens afgangsrør. Selve karrosseriet er større, inklusive større akselafstand, hvilket bør sikre mere plads på bagsædet. Desuden er det lavere og bredere. Karrosseriet er vindglat, og bilen har helt ned så lav en vindmodstand som 0,26. Ydermere har ingeniørerne jagtet lavere vægt, så den nye bil vejer op til 175 kg mindre end forgængeren – vægttabet er forskelligt fra model til model.
Ny Insignia lettere og sikrere
På alle måder en overraskende ny Opel Insignia, der er lettere og fyldt op med elektronik, som øger sikkerheden.