23948sdkhjf

Omvej til EM-drømme

Ambitionerne om at køre en fuld sæson i europamesterskabet for juniorer bringer nu Jacob Madsen og Line Lykke Jensen tilbage til den tyske ADAC Opel Rallye Cup.
RALLY Opel Danmark har sammen med de danske rallymestre Jacob Madsen og Line Lykke Jensen forsøgt at skaffe budget til at køre en fuld sæson i Europamesterskabet i rally for juniorer, men må erkende at det ikke lykkedes at finde den million kroner, det koster.

- Vi har derfor besluttet at prøve en sæson til i den tyske ADAC Opel Rallye Cup, hvor førstepræmien netop er fuld sæson i EM serien for juniorer i Opels fabriksteam, siger informationschef hos Opel Danmark, Erik Morsing.

Et enkelt EM løb

Jacob Madsen og Line Lykke Jensen kørte den tyske serie i 2015, hvor det blev til en samlet 4. plads efter en teknisk fejl og en afkørsel i to af de otte tællende afdelinger satte dem tilbage i den samlede stilling.

I 2016 vandt teamet det danske rallymesterskab i en Opel ADAM R2 og fik prøvet kræfter med et enkelt EM løb, hvor de blev nummer fire blandt mere end tredive konkurrenter i klassen. Tiderne på hastighedsprøverne i det tjekkiske løb var konstant blandt de fem bedste, og det lykkedes endda at sætte en enkelt hurtigste tid på en af hastighedsprøverne foran Opels egne fabrikskørere og lokale tjekkiske mestrer.

Udvalgte løb

Ud over det tyske ADAM cup skal de køre udvalgte løb i Danmark og forsøge at skaffe penge til at køre mindst et EM løb for at samle erfaring til gavn for 2018, hvis det lykkes at komme i en fabriksbil fra Opel.

På grund af tyske regler er de tvunget til at køre på tysk rallylicens i 2017, og det gør det umuligt at få point i det danske rallymesterskab. De kommer derfor ikke til at kunne forsvare det danske rallymesterskab, de vandt i 2016.

Den danske duo kører i en ombygget Adam med Astra motor.
Læs mere om: Opel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093