- Kerneforretningen består i at sælge eller reparere biler. Det har det været i årevis, og behøver man egentlig overhovedet lave om på så meget, hvis kerneproduktet er på plads? Ja, i virkeligheden bør man spørge sig selv som bilforhandler: "Hvad hader kunderne mest ved min forretning".
Mogens Bjerre, der er associate professor ved CBS, står foran et hold erfarne bilsælgere og indehavere i Q8’s danske hovedkontor i Ørestaden lidt uden for Københavns centrum. Han er ved at spore sig ind på, hvordan ændrede købsmønstre, forventninger og måden at opfatte salg på vil ændre autobranchen for altid. Skal man være klar, så handler det ifølge professoren ikke om at finde ud af, hvad ens kunder elsker ved bilhuset eller værkstedet.