23948sdkhjf

Finanslov: Afgiftslettelse strider mod grøn omstilling

Nedsættelsen af bilafgifterne kommer til at koste endnu flere unødige bil- skrotninger til skade for miljø og beskæftigelse.
AFGIFTER Det er paradoksalt, at der er råd til at nedsætte registreringsafgiften på nye biler - tilmed to år i træk - men ikke til at hæve eller afskaffe den forkætrede reparationsgrænse, selv om politikerne ville få både mere miljø og højere beskæftigelse for pengene. Det mener et samlet eftermarked i den danske autobranche oven på den seneste uges finanslovsaftale.

Autobranchens eftermarked tæller de uafhængige værksteder, skadesreparatørerne, autoglarmestrene, brugtbilforhandlerne og autogenbrugerne forenet i Dansk Bilbrancheråd, SKAD, Dansk Autoglas, DBFU og Dansk Autogenbrug.

Ifølge skatteministeren ville det koste statskassen 100 millioner kroner at hæve reparationsgrænsen fra 65 til 75 procent. I medgift ville regering og folketing få en styrket grøn profil og en fastholdelse eller endog en styrkelse af beskæftigelsen og flere lærepladser. I stedet vælger finanslovspartierne at bruge en kvart milliard kroner på at understøtte produktion nye biler. Det bidrager samlet set negativt til CO2-regnskabet, anfører organisationerne i autobranchens eftermarked.

Vil føje spot til skade

Den seneste nedsættelse af registreringsafgiften, der forhøjer grænsen for, hvornår der skal betales den højeste registreringsafgift, fra 86.400 til 106.600 kroner af nybilprisen (fra nytår), vil yderligere føje spot til skade. Den betyder nemlig, at handelsværdien af brugte biler vil falde. Dermed skal der en endnu mindre skade til, førend den rammer reparationsgrænsen på 65 procent af handelsværdien, anfører organisationerne.

Selv om det grundlæggende er positivt, at danskerne får bedre råd til moderne, sikre biler, der i højere grad afspejler familiernes behov, så strider afgiftslettelsen lodret imod politikernes visioner om grøn omstilling og cirkulær økonomi, anfører de fem brancheforeninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093