Hvis man ser på årets første syv måneder, har staten fået 11,8 milliarder kroner ind fra registreringsafgiften. I den tilsvarende periode sidste år tjente staten 10,3 milliarder. Staten har altså fået et merprovenu på 1,5 milliard kroner.
- Formodningen om, at en nedsættelse af registreringsafgiften vil give et stort hul i statskassen, er blevet gjort til skamme. Nedsættelsen har betydet, at flere har fået mulighed for at gå en bilklasse op. Det er positivt i forhold til trafiksikkerheden. En mellemstor familiebil kommer typisk med en pakke med sikkerhedsudstyr, der gør den mere sikker sammenlignet med de små bilklasser, forklarer Jens Brendstrup, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.