23948sdkhjf

Formel 1-stjerne truer med at køre ind i hidsig rival

Sebastian Vettel får skældud af Fernando Alonso for en overhaling, der kunne være gået helt galt.
FORMEL 1 Racerkøreren Fernando Alonso (McLaren) truer Sebastian Vettel (Ferrari) efter søndagens Formel 1-grandprix i Brasilien.

Spanieren er stærkt utilfreds med, at Vettel på et tidspunkt forsøgte at overhale ham indenom, så han var tvunget til at køre af banen for at undgå en kollision med tyskeren.

- Jeg kunne køre ud på et stykke asfalt, så der skete ikke noget.

- Men havde der været en mur, så ville jeg enten køre ind i den eller ham, og det er sikkert det, jeg gør næste gang.

- Så kører jeg ind i ham, og så mister han flere point end mig, siger Fernando Alonso.

Spanieren henviser til, at Sebastian Vettel har mere brug for point end ham selv, da tyskeren kæmper for at fastholde sin fjerdeplads i VM-stillingen. Alonso er nede som nummer ti.

- En eller anden dag må en af os køre ind i ham, så han indser, at banen tilhører os alle, tilføjer Alonso.

Spanieren vandt VM-serien i 2005 og 2006, mens Sebastian Vettel tog VM-titlen fire gange i træk fra 2010 til 2013.

I søndagens regnfyldte grandprix på Interlagos-banen i Sao Paolo endte Vettel på femtepladsen, mens Alonso blev nummer ti. Grandprixet blev vundet af Lewis Hamilton (Mercedes).

Kevin Magnussen (Renault) blev nummer 14.


Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172