23948sdkhjf

Sådan får brugtbilssælgere gang i leasing-kontrakterne

Selv om man sælger brugte biler, kan man sagtens hoppe med på leasingbølgen.
BRUGTLEASING Mange brugtvognsforhandlere sidder måske med frygten om, at de ikke rigtig har fået sparket døren ind leasing, der buldrer afsted - især når man kigger på salget af nye biler. Men i virkeligheden er der masser af måder at komme i gang med leasing, hvis de biler, man sælger biler, der har en del kilometer i karrosseriet.

Det mener i hvert fald sitet bilpriser.dk, som har udgivet en fire sider guide til, hvordan brugtbilsforhandlere kan komme i gang med flexleasing. Ifølge bilpriser.dk selv er guiden skrevet i et sprog og sat op i kasser, så det skulle være nemt for forhandleren at forklare kunderne forskellen på operationel leasing, finansiel leasing og flexleasing.

Folkene bag bilpriser.dk forstår fuldt ud, at mange brugtvognsforhandlere har rigeligt at se til, når det handler om at få det til at løbe rundt. Thomas Groth, der er direktør hos bilpriser.dk siger dertil:

- Vi ved godt, at de fleste brugtbilforhandlere gerne bare vil sælge biler, så de er sikre på at få avancen og gevinsten fra finansieringen i kassen med det samme. Men når nu kunderne bliver lokket med helt nye leasingbiler til måske kun 1.795 kroner om måneden uden førstegangsbetaling, så kan det være op ad bakke at sælge en brugt bil til 100.000 kroner med 20 procent i udbetaling, fortæller Thomas Groth og tilføjer:

- Hvis kunden spørger, om bilen ikke kan leases i stedet, så tal med et af de mange leasingselskaber, der gerne hjælper med den slags. Det kan være AL Finans, Jyske Finans, Nordania Flexleasing, Fleegaard leasing, Krone Kapital, Scan Leasing, DK Kapital, Carta Finans eller nogle andre.

Brug onlineauktioner
Hvis bilen er op til seks-otte år, vil de fleste forhandlere gerne hjælp med leasingen til en fornuftig baggrundsrente, viser erfaringen hos bilpriser.dk.

- Og forhandleren får jo også avancen i kassen med det samme, når leasingselskabet overtager bilen, tilføjer Thomas Groth.

- Flexleasing giver ydermere den fordel, at værkstedet kan kræve en serviceaftale og en nedbrudsforsikring på aftalen og knytte kunden til værkstedet, så det giver indtjening fremover. Størst er fordelen dog, hvis brugtbilforhandlerne begynder at indkøbe biler uden afgift, for eksempel på online-auktioner som Autocom og Bilsalg.dk. Sidstnævnte har rigtigt mange tre år gamle leasingbiler, der kan flexleases ud til en halv procents afgift om måneden, fortæller direktøren.

Ekspert er med på idéen
Spørger man leasingekspert Michael Beck fra konsulentvirksomheden Michael Beck ApS i Odense, så støtter han idéen:

- Ved leasing vil forhandleren ikke skulle sælge på ÅOP, men på den månedlige ydelse, hvilket mange forbrugere finder gennemsigtigt og forståeligt. Og med leasing som en option i forretningen vil man ofte kunne få kunden til at gå et step op i pris. I stedet for at sælge kunden en bil kontant til måske 150.000 kroner, vil forhandleren kunne få kunden til at vælge en bedre bil til måske 200.000 kroner, siger Michael Beck.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.155