Med 20 års baggrund i forskellige dele af autobranchen ved Peter Lorentzen godt, hvad der skal til for at slå igennem med sin og hustruens virksomhed Cepelo i Aalborg. Ambitionen er at blive førende i Norden, i første omgang, til såvel auto- som byggebranchen, trods andre store aktører. Det skal især ske ved at have det bredeste sortiment i batteriladere og startere lige fra få til 4000 ampere, og nogle tilmed nærmest fjerlette, trods stor effekt, i kraft af lithium-teknologi. Samt at have ekspertise i at rådgive værkstederne efter behov i sortimentet, der omfatter italienske Electromen og selskabets eget mærke, Monster Powerbank. 1200 kunder er det allerede blevet til siden starten i 2013, især i kraft af samarbejdet med autogrossisterne Au2parts og Auto-G.
Ny leverandør i spænding vil bide sig fast
Cepelo er godt på vej til at blive autobranchens foretrukne totalleverandør i alt omkring batteriladere og startere.