Bilbranchen under DI støtter den linje, den europæiske brancheorganisation CECRA har slået ind på. CECRA repræsenterer primært mærkeforhandlere og -værksteder i Europa
Oranisationen anbefaler på det kraftigste en uafhængig teknisk løsning, som sikrer lige adgang til data for alle spillere på det digitaliserede marked i autobranchen. Den tekniske udvikling af nye løsninger og banebrydende teknologier til branchen nødvendiggør, efter CECRAs opfattelse, fri adgang til realtime data fra de nye biler. Ellers vil det skade udviklingen af kommercielle services til gavn for både forbrugere og forhandlere, eksempelvis i forhold til parkeringsmuligheder, brændstofforbrug, individuelt tilpassede forsikringer og andre muligheder.