23948sdkhjf

Nissens i imponerende vækst-ridt

Omsætningen op med 26 procent hos Horsens-selskab.
AUTOKØLERE 2015/2016 blev et godt år for den østjyske kølerproducent. Omsætningen steg med 26 procent til små 1,4 mia. kr.

Driftsresultatet steg samtidig med 29 procent til 130,2 millioner kroner, og overskuddet før skat steg med hele 35 procent til 120,8 millioner – et resultat som virksomhedens ledelse betegner som ”tilfredsstillende”.

Væksten skyldes især et godt år for koncernens Cooling Solutions-division, hvor man havde en samlet vækst på 37 procent.

- Væksten er relateret til on/off-road køretøjer samt vind- og solbranchen. Væksten er et resultat af et langsigtet forhold til en mængde af industriens førende aktører, skriver Nissens i sit årsregnskab.

Også Automotive-divisionen havde dog et godt år med en vækst på 18 procent, blandt andet takket være vækst i Europa og Rusland.

Nissens melder om en god ordrebog i begge divisioner og forventer derfor vækst i både omsætning og overskud i 2016/2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125