I Motor-magasinet skrev vi den 22. september om sagen om de rustbehandlinger, internetportalen Sweetdeal reklamerede med. Her kunne kunder angiveligt få en komplet Tectyl undervognsbehandling hos Schumacher Auto i Randers for bare 1749 kroner.
- Men for at kunne sælge en korrekt udført og original Tectyl behandling, skal man være autoriseret Tectyl Center eller autoriseret Tectyl Partner, og det pågældende værksted er ingen af delene, siger kædechef for Tectyl Danmark, Kim Birkjær.