23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyheder fra ind- og udland i sportens verden - se også de selvstændige billedtekster.
KEVIN MAGNUSSEN VAR IKKE tilfreds med bilen, da han sluttede Japans Grand Prix som nr. 14 efter at være avanceret tre pladser. Renault er ifølge ekspert Peter Nygaard pt i drøftelser med afløsere til sædet i 2017, men en del F1-rokader og stop bør give Kevin gode muligheder for at blive i Formel 1. Næste Grand Prix køres i USA på Circuit of the Americas i Texas.

ANDERS FJORDBACH OG TYSKE Frank Stippler besatte fjerdepladsen, da niende afdeling af det tyske langdistancemesterskab, VLN, blev afviklet på Nürburgring. Det var samtidig tredjepladsen i klassen SP9. Anders og Stippler er til start for Phoenix Racing i en Audi R8 GT3. Der resterer to runder.

NICOLAJ MØLLER MADSEN OG hans holdkammerat Andreas Patzelt i Porsche-teamet PROSport sluttede på en samlet tredjeplads blandt 33 biler i European GT4 Series, trods 50 kg ballast og 15 hk mindre effekt. Det blev klart efter sidste runde af serien, der blev kørt på Zandvoort i Holland. Nicolajs team PROSport vandt holdmesterskabet.

PÅ PADBORG PARK BLEV Daniel Lundgaard, Hedensted, og Mads Frederiksen, Skødstrup, danmarksmestre i henholdsvis Formel Ford og Yokohama 1600 Challenge, mens Steffen Hansen, Hjørring, for fjerde år i træk blev den samlede vinder i Syver Race Cuppen. Endelig tog Kenn Egtved, Haderslev, titlen i Dansk Drifting Serie, selv om han havde mekanisk defekt på sin Chevrolet Corvette i finalerunden.

ET TÆT OPLØB PRÆGEDE løbet, da DEC lørdag blev afgjort på Padborg Park. Over fire timer tilbagelagde vinderteamet Holmgaard Racings Magnus Holmgaard/Jonas Holmgaard/Roy Arild Edland, Silkeborg/Aalborg/Norge 191 omgange, blot 23 sekunder hurtigere end nummer to.

FN RALLY MED FRANK NIELSEN, Odder, i førersædet, og Per Brodersen, Lem ved Ringkøbing, i co-driversædet, vandt både DASU Mesterskab og Mini Rally Syd-turneringen, da Sydjysk Rally lørdag den 8. oktober blev kørt i området omkring Give.

Sport du kan se i weekenden

EM i rallycross, FIA WEC, Audi TT Cup, F3 – nedenfor lister DASU en række løb med dansk deltagelse, hvoraf nogle kan streames.


Bliver Ulrik europamester?
Spændingen gælder især Ulrik Linnemann, der har mulighed for at vinde det officielle FIA Europamesterskab, når sjette og sidste afdeling køres den kommende weekend på Estering ved Buxtehude i Tyskland. Danskeren har inden løbet et forspring til nærmeste forfølger (Krisztián Szabó fra Ungarn) på seks point. De to er de eneste der stadig kan nå mesterskabet. Ulrik har to gange tidligere vundet medalje ved EM, men mangler stadig at kunne kaldes europamester.
Se mere på serien hjemmeside HER , hvor løbene også streames, og følg ham på facebook HER

Fortsat dansk fremgang i FIA WEC?
Syvende afdeling af VM i langdistanceløb, FIA WEC, køres søndag d. 16. oktober på Fuji i Japan. Det rent danske Young Driver Aston Martin-hold med Nicki Thiim/Marco Sørensen overtog med sejren i sidste afdeling føringen i GTE Pro og kan med et godt resultat komme tættere på den samlede sejr. Michael Christensen og holdkammerat Ricard Lietz er igen til start for Porsche, også i GTE Pro. David Heinemeier Hansson er enlige dansker i GTE AM.
Læs mere hos FIA HER

Endnu en rookie-titel til Nicklas?
Syvende og sidste afdeling af Audi TT Cup køres den kommende weekend på Hockenheim i Tyskland. Nicklas Nielsen vandt her på banen for et par uger siden rookie-mesterskabet i ADAC Formel 4 og har muligheden for at gentage denne succes i Audi-mærkeklassen. Nicklas er inden runden blot et enkelt point efter den førende rookie og er samtidig på fjerdepladsen i mesterskabet. Patrik Egsgaard er samlet nummer 12. før finaleløbene. Læs også en artikel om Nicklas Nielsen på ADACs hjemmeside HER
Weekendens løb livestreames HER

Mikkel Jensen i sidste F3-løb i 2016
Ligeledes på Hockenheim deltager Mikkel Jensen i sidste runde af FIA European Formula 3 Championship for Mücke Motorsport. Mikkel er inden rundens tre løb på en samlet 11. plads. Også disse løb livestreames HER
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328