23948sdkhjf

Mulig avance-julegave til bilforhandlerne

Bilforhandlere kan måske se frem til en ekstra julegave i år. Prøvesagerne om flytning af avance søges afklaret inden jul.
AVANCE-FLYTNING AutoBranchen Danmarks Skattetaskforce har på et møde drøftet det forventede forløb frem mod en kendelse i Landsskatteretten.

Den 28. oktober har advokaterne frist til at afgive bemærkninger til Landsskatteretten, og den 8. december er der fastsat et retsmøde, hvor advokaterne fremlægger deres sag. Det forventes, at der kommer en kendelse inden jul, oplyser brancheorganisationen.

Skatteankestyrelsen har sendt prøvesagerne om flytning af avance tilbage til Skat, da Skatteankestyrelsen ikke mener, at Skat i henhold til den nuværende opgørelse har opgjort afgiftskravet korrekt. I en af sagerne mener Skatteankestyrelsen for eksempel ikke, at Skats fastsatte markedspriser kan danne grundlag for en fastsættelse af markedsprisen på udstyr.

To scenarier

- Der er umiddelbart to scenarier. Hvis Landsskatteretten kommer frem til en generel afvisning af Skatss begrundelser, er det absolut positivt, for det betyder, at forhandlerne igen kan sove trygt om natten. Hvis Landsskatteretten derimod følger Skatteankestyrelsens indstilling om at sende sagerne retur til Skat, får Skat mulighed for at fremlægge nye begrundelser og oplysninger. Det vil betyde, at sagerne bliver trukket i yderligere langdrag, og det vil være dybt kritisabelt, siger Jens Brendstrup, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, og fortsætter:

Ikke fair

- Vi er dog fortrøstningsfulde på forhandlernes vegne i forhold til, at Skat ikke har formået at løfte bevisbyrden. Men det undrer os, at Skatteankestyrelsen lægger op til at sende prøvesagerne retur til Skat. Det er ikke fair over for branchen, at man bliver taget som gidsel og skal gå i uvished i så lang tid, fordi sagerne bliver trukket i langdrag, siger Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14