Hos Toyota tror man på elbilen - på sigt, for lige nu er kunderne ikke klar. Det siger forskningschef og vice præsident hos Toyota, Marc Adams, som Motor-magasinet mødte på den store internationale Paris biludstilling, der varer indtil 16. oktober.
Marc Adams peger på Toyotas succes med hybrid-benzinbiler som Prius, Auris og Yaris - gennem 20 år, men han erkender, at man en dag vil se hybrid-benzinen skifte til hybrid-el bilen.