Efter en årrække i medvind hos de frie værksteder mod mærkedelen, i kraft af især EU’s konkurrenceregler og grossisternes mange populære frie værkstedskæder, må de mærkeuafhængige værksteder imødese en mere presset fremtid. Dansk Bilbrancheråd kunne på sit repræsentantskabsmøde i Rebild fredag glæde sig over en nettotilgang på 45 medlemsværksteder. Men landsformand Henrik Pedersen måtte også konstatere, at udviklingen ikke pt er i den frie værkstedsdels favør.
Frie værksteder går presset fremtid i møde
Dansk Bilbrancheråds 1820 medlemsværksteder vil tage kampen op mod stigende privatleasing og internetforbundne biler, viste årets repræsentantskabsmøde.