CARZILLA Fleet vil skabe bedre overblik over virksomhedens bilflåde
CARZILLA Fleet samler biler, leasingaftaler og kommende beslutninger i ét digitalt overblik. Med uvildig rådgivning får mindre og mellemstore virksomheder hjælp til at vælge de rigtige løsninger og håndtere en stadig mere kompleks bilflåde.
CARZILLA Fleet vil gøre flådestyring enklere
Firmabilen er ikke længere bare et spørgsmål om pris, model og leveringstid. For mange virksomheder er bilflåden blevet en del af både økonomien, driften, medarbejderhverdagen og den grønne dokumentation.
Det er her, CARZILLA Fleet vil gøre en forskel.
Løsningen retter sig mod mindre og mellemstore virksomheder, der har flere biler i drift, men ikke en intern flest manager til at holde styr på aftaler, udløb, leverandører og nye behov. I mange virksomheder ligger ansvaret i stedet hos en direktør, økonomimedarbejder eller driftsansvarlig, som også har mange andre opgaver.
Når en leasingaftale nærmer sig udløb, opstår de samme spørgsmål: Skal bilen skiftes nu? Skal næste bil være elektrisk? Hvilke tilbud kan sammenlignes? Hvad betyder valget for totaløkonomien, medarbejderen og den daglige drift?
CARZILLA Fleet samler processen i én løsning med digitalt overblik og uvildig rådgivning.
Mere kompleks bilflåde
Elektrificeringen har gjort valget af firmabil mere nuanceret. En elbil kan være oplagt for én medarbejder og upraktisk for en anden, afhængigt af kørselsmønster, ladeadgang og arbejdsopgaver.
Samtidig stiller flere kunder og samarbejdspartnere krav til dokumentation af CO₂-aftryk og grøn omstilling. Derfor er bilflåden ikke længere kun et internt anliggende. Den er også en del af virksomhedens professionelle udtryk.
Mange flåder er dog vokset lidt ad gangen. Bilerne kan være valgt gennem forskellige leasingselskaber, ud fra forskellige behov og på forskellige tidspunkter. Det gør overblikket vanskeligt.
Med CARZILLA Fleet får virksomheden samlet oplysninger om biler, udløb og kommende beslutninger, så der kan handles i tide.
Uvildig rådgivning
CARZILLA Fleet rådgiver på tværs af bilmærker, leasingselskaber og leverandører. Målet er ikke at skaffe flest mulige tilbud, men at give virksomheden et bedre beslutningsgrundlag.
En lav månedlig ydelse kan se attraktiv ud, men billedet ændrer sig, når man ser på løbetid, kilometer, service, ladebehov og medarbejderens hverdag. Omvendt kan en dyrere løsning være den rigtige, hvis den passer bedre til driften og giver færre problemer.
For virksomheden handler det om at vælge rigtig første gang.
Fra administration til overblik
Mange virksomheder styrer stadig bilerne gennem mails, regneark og hukommelse. Det fungerer, indtil aftaler udløber, medarbejdere skrifter rolle, eller nye behov opstår.
CARZILLA Fleet skal gøre biladministrationen mere overskuelig ved at samle data og sætte de rigtige processer i gang på det rigtige tidspunkt. Det kan give bedre timing, færre fejl, mindre intern koordinering og mere præcise sammenligninger.
For en virksomhed med 20-30 biler kan de små forbedringer hurtigt få betydning.
CARZILLA Fleet placerer sig dermed i et voksende mellemrum i bilmarkedet: mellem den klassiske leverandørdialog og den interne flådeafdeling. Virksomhederne får hjælp til at styre bilflåden mere professionelt, uden at bilerne kommer til at flyde mere i hverdagen.