23948sdkhjf

Fire mænd bag brande hos bilforhandler i Brøndby

Fire mænd mødte op med benzindunk og stak ild på adskillige biler. Nu offentliggør politiet billeder.
Fire mænd gik særdeles grundigt til værks, da de sent om aftenen den 1. september brød ind hos en bilforhandler på Tjørnevangen i Brøndby og stak ild på en række biler.

Det viser overvågningsvideo fra området, og politiet offentliggør nu et billede af gerningsmændene i håbet om at få sagen opklaret.

- Det er tydeligt for os, at der her ikke er tale om utilpassede unge, der brænder tilfældige biler af, siger politikommissær Søren Puggaard i en pressemeddelelse.

Overvågningsvideoen viser, hvordan gerningsmændene først knuste sideruden på en bilerne. Herefter hældte de brandbar væske ind ad vinduet og stak ild på.

I baggrunden kan man se, hvordan flere biler allerede er stukket i brand.

Politiet er interesseret i at høre fra borgere, som kan genkende gerningsmændene, eller som har set nogen fylde en grøn benzindunk forud for gerningstidspunktet den 11. september klokken 23.45

Politiet har udsendt følgende signalement i forbindelse med efterlysningen. Bogstaverne A. B. C og D henviser til hver af de fire gerningsmænd.:

A: Mand, iført sort joggingtøj med markant bred hvid stribe på bukser og overdel.

B: Mand, iført grønlig hættetrøje, cowboybukser, bæltetaske, sorte kondisko, medbragte en grøn benzindunk.

C: Mand, grå hættetrøje af mærket Nike, sorte joggingbukser af mærket. Adidas.

D: Mand, sort hættetrøje og markant grønlig hætte og snører, sorte joggingbukser af mærket Adidas, handsker, mørke kondisko.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094