23948sdkhjf

Rosberg udbygger VM-føring i dramatisk Red Bull-triumf

Lewis Hamilton førte, da hans racer brød i brand. Briten udgik, og det udnyttede holdkammeraten Nico Rosberg. Kevin Magnussen udgik efter 18 omgange.
FORMEL 1 Daniel Ricciardo (Red Bull) har for fjerde gang i karrieren og for første gang i sæsonen vundet et Formel 1-grandprix.

Det gjorde han søndag i Malaysia, da han udnyttede, at suveræne Lewis Hamilton (Mercedes) måtte udgå.Hans holdkammerat Max Verstappen blev to'er.

Alt tydede ellers på en Hamilton-triumf og fornyet spænding i kampen om VM-titlen. Briten var ganske suveræn, som han havde været det gennem hele weekenden.

Men efter 40 omgange brød Hamiltons racer pludselig i brand, og en skuffet og rasende brite måtte forlade sin racer.

Det udnyttede Nico Rosberg (Mercedes) til at øge sit forspring i den samlede VM-stilling fra otte point til 23 point. En sejr til Hamilton havde sendt briten forrest i stillingen.

I front var Rosberg dog ikke tæt på at hente Ricciardo og Max Verstappen (Red Bull).

I stedet pressede Rosberg sig selv en smule for at bevare tredjepladsen, da han blev tildelt en straf i forbindelse med en overhaling af Kimi Räikkönen (Ferrari). Finnen forblev dog bagved og måtte nøjes med fjerdepladsen.

Kevin Magnussen ramt af uheld


Sebastian Vettel (Ferrari) måtte udgå efter et sammenstød på første omgang i første sving. I samme sving kom Kevin Magnussen i kontakt med Daniil Kvyat (Toro Rosso).

Magnussen kørte videre, men efter 18 omgange måtte han køre i pitten med bremseproblemer. Her blev danskerens racer holdende.

Holdkammeraten Jolyon Palmer udnyttede lejligheden til at vise sig frem, da han blev nummer ti og dermed snuppede sæsonens første point.

Der resterer fem løb i sæsonen, og næste slag i kampen om verdensmesterskabet skal allerede stå om en uge i Japan.

Kilde: ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173