De godkendte ophugninger er faldet med en sjettedel eller mere siden 2013. Det afspejler den store mængde ulovlige skrotninger, som sættes til mellem 20 og 25 procent af de udrangerede køretøjer i Deloittes rapport til Miljøstyrelsen.
Direktør Børge Madsen, Dansk Autogenbrug (DAG), hælder til de 20 procent, mens miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fremhæver 25 procent.