23948sdkhjf

Dæk-temadag med stærkt program

I jubilæumsåret for Rådet for Større Dæksikkerhed er der nok at tage fat på. Tilmelding senest 15. september.
VIDENSDELING Der er stadig behov for den årlige temadag om dæk her 25 år efter, at Rådet for Større Dæksikkerhed så dagens lys. Rådets har igen sammensat et stærkt formiddagsprogram tirsdag den 20 september med interessante navne på podiet hos Teknologisk Institut i Taastrup, der traditionelt samler mange interessenter fra autobranchen.

Årets oplægsholdere er Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Transportudvalget og næstformand i Færdselssikkerhedskommissionen, der vil tale om sikkert arbejdsmiljø i trafikken.

Peter Tanev, klimatolog, TV2-vært og debattør, taler om klimaforandringernes betydning for trafikken.

Gregers Münter, adm. direktør hos Saferoad Daluiso A/S, taler om sikkerhed ved afspærringer.

Søren Holten Jacobsen, chefinstruktør hos FDM Sjællandsringen, taler om lovgivning om vinterdæk efter tysk model i Danmark ud fra dæktestrapporter.

René Tønder, autobrancheekspert med bred baggrund og i dag konsulent i sit eget Udvikling a/s, taler om den fagre nye verden i autobranchen med makrotrends, sikkerhed, digitalisering, disruption og fremtiden.

Direktør i Rådet for Større Dæksikkerhed, Volker Nitz, kan konstatere, at meget er sket på dækfronten gennem de seneste 25 år. Selv vil han på temadagen inden den afsluttende frokost omtale, om politikerne træffer beslutninger på ufuldstændigt grundlag.

- Kernebudskaberne gennem årene har været fokuseret på mønsterdybde, dæktryk, de rigtige dæk til årstiderne og udbredelse af informationer om dækkets betydning for sikkerheden. Temaer som vi stadig af gode grunde har i højsædet i dag.

- Samarbejdet mellem dækbranchens foreninger, repræsenteret i Rådet, forbrugerorganisationer, myndigheder og Teknologisk Institut har siden begyndelsen været omdrejningspunktet og dannet rammen for mange indsatser og interesseområder gennem årene. Men arbejdet fortsætter ufortrødent, for behovet er der endnu, siger Volker Nitz.

Seneste tilmeldingsfrist er torsdag den 15. september til et begrænset antal pladser via daekbranchendanmark.dk HER .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112