Rattet rundt med motorsporten
Nyt fra ind- og udland i sportens verden. Se også de selvstændige billedtekster.
3
Billeder

JAN MAGNUSSEN SÅ SIN SØN Kevins Formel 1-ulykke med 300 km/t under Spa-løbet på tv, før han selv satte sig i en racerbil og vandt Weathertech Sportscar Championship i Virginia sammen med Antonio Garcia i deres Corvette. Kevin Magnussen slap med en lille flænge på venstre ankel og forventes klar på Monza 4 september trods beregninger om at have været udsat for 46 G. I chefens fravær stillede Magnussen Racing Experience samtidig op til Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen, hvor det lykkedes Michael Markussen at vinde finalen.
FOR ANDET ÅR I TRÆK køres der race efter mørkets frembrud på Padborg Park ved Super Dæk Night Race lørdag den 27. august. Her vil publikum kunne opleve stikflammer fra udstødningsrørene under især næstsidste afdeling af OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo, hvor Michel Nykjær, Næstved, er favorit. Der køres desuden high-speed ture med publikum. (Foto: Morten Alstrup).
CHRISTINA NIELSEN FØRER fortsat GTD-klassen efter svært løb i USA med dækproblemer og straf for overboost, da hun og hendes italienske holdkammerat Alessandro Balzan blev sekser fra ottende startposition i deres Scuderia Ferraris Ferrari 488 GT3 ved tredjesidste afdeling af det amerikanske IMSA mesterskab på Virginia International Raceway.
VED SIKKER OG HURTIG kørsel under weekendens Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen, samlede Kevin Verner og Autoforum Racing Team Silkeborg så mange point, at de sikrede sig 2016 i OK Mobil Legend Car mesterskabet trods en manglende afdeling.
FOR FØRSTE GANG i karrieren kunne Michael Markussen, Kolding, indtage øverste plads på præmiepodiet efter en finale i MASCOT Danish Thundersport Championship. På FDM Jyllandsringen vandt han først dagens andet kvalifikationsheat på en våd bane, inden han kunne føre samtlige omgange i den afsluttende finale.
DET BLEV TIL EN NORSK SEJR for anden løbsweekend i træk, da Karin Elise Fossen igen sejrede på et klogt søndagsløb i DS3 Cup på FDM Jyllandsringen.
Læs mere på motorsporten.dk HER