23948sdkhjf

Italiensk for motorcykelentusiaster

Ducati Copenhagen åbner concept store i Søborg med tilhørende værksted.
MC Nyt, stort Ducati Concept Store med tilhørende værksted åbner i Søborg 21. august, hvor kunderne kan opleve alle modeller og masser af udstyr, ligesom den nye butik vil blive centrum for mange spændende events.

- Det er meget sjældent, man i Danmark ser konceptbutikker for kun ét motorcykelbrand. Men Ducati har så stor og bred appel, at mærket, sammen med sin omfattende kollektion af fritidstøj, sagtens kan stå alene. Derfor har vi nu skabt et sted for alle nuværende og kommende Ducati-ejere, hvor der kun fokuseres på Ducati, siger forretningschef Claus Pedersen.

Den nye butik ligger på Turbinevej 9 i Søborg, og kommer til at sælge alle Ducatis motorcykler, beklædning, køredragter, handsker og hjelme. Derudover kommer der et stort værksted med en dedikeret mand i Tommy Kiczalo, der står for klargøring, service og eftermarkedssalg.

- Det bliver en Ducati livsstilsbutik, hvor vi udover de fysiske produkter også kommer til at have meget fokus på events. Vi kommer til at arrangere ture til fabrikken i Italien, køreture rundt omkring i Danmark, temaaftener og køreevents på lukkede baner, fortæller Claus Pedersen og fortsætter:

- Det er igen blevet rigtig populært at køre på motorcykel i Danmark, og Ducati er et eksklusivt mærke, der kan sammenlignes med Ferrari på bilsiden. Det tiltrækker et stort publikum, der gerne vil have en speciel oplevelse og kan udnytte de faciliteter, vi kan tilbyde her i Søborg.

Mere end bare motorcykler

Butikken kommer til have omkring 15 motorcykler stående i udstillingen med de kendte modeller som Scrambler, Monster, Multistrada, XDiavel og ikke mindst den ikoniske Superbike Panigale. Udover beklædning til køreturen bliver butikken fyldt med hverdagstøj og accessories fra Ducatis casual tøjlinje, ligesom konceptbutikken rummer et stort tilbehørsprogram og et værksted, der kan løse mekaniske opgaver.

Den danske import af Ducati blev i 2015 overtaget af Skandinavisk Motor Co., importdivisionen i Semler Gruppen, Det er også Semler Gruppen, der står bag Ducati Copenhagen concept store, Ducati forhandles desuden hos F.I. Motorcykler i Sorø, Glad Rasmussen MC i Feldballe og serviceværkstedet Promotor i Måløv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078