Vi kender det alle sammen. Det med at få noget i øjet. Selv den gamle Storm P kendte til det, og i en af hans vagabondtegninger, hvor to af slagsen sidder og taler sammen på en bænk, forekommer replikskiftet: ”Du, Perikles. Hvad synes du om verdenssituationen? Og Perikles svarer:
”Ingen ting. Jeg har fået noget i øjet”! Morsomt, men er det først sket, opdager man, hvor handicappet man kan blive fra det ene øjeblik til det andet. Og som mekaniker er sandsynligheden for at få noget i øjet særlig stor. For mens bilen står på liften, kan man let få noget i øjet, mens man er ved at undersøge et eller andet inde under den. Listen er dog lang, men andre klassikerne er skrappe væsker, skibestenen eller den roterende stålbørste.