23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra motorsportens verden i ind- og udland - se også de selvstændige billedtekster.
OLIESELSKABET TOTAL OG ASTON MARTIN har indgået et globalt partnerskab i 2016 og 17. De tre V8 Vantage GTE i WEC skal køre på Total-produkter, og for første gang uden for Formel 1 stiller Total et mobilt laboratorium op med en dedikeret ingeniør til hvert WEC-løb.

DANISH MASTERS RACING FESTIVAL afvikles for anden gang på FDM Jyllandsringen 6.-8. maj med paradekørsel, opvisning med historiske Le Mans Racere og sportslige konkurrencer såsom sprint mod stopuret.

ARRANGEMENTET DANMARKS HURTIGSTE BIL – blot kaldet DHB for folk med hang til dækrøg og underholdning - flytter fra flyvepladsen ved Vandel til Padborg Park og foregår i år i weekenden omkring Grundlovsdag 3.-5. juni, hvor der for første gang også samtidig afvikles to baneløb: OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo og OK Mobil 1 Legend Car Cuppen.

ZUERA-BANEN I SPANIEN ER vært for første afdeling af EM for karting-klasserne OK og OK Junior den kommende weekend. Junior-europamester Christian Lundgaard er blandt favoritterne i OK, og det samme er Noah Watt i OK Junior, hvor han får selskab af Lucas Sommerlund. Sidstnævnte er EM-debutant. Løbet kan følges på www.cikfia.com

ANDEN AFDELING AF DM I Formel Ford køres på kuperede Ring Djursland til Åbningsløbet. Daniel Lundgaard vandt to af de tre første afdelinger, mens Christian Rasmussen vandt den sidste. Læs mere på www.formelford.dk

KASPER LARSEN OG KEO RACING er med når anden afdeling af NEC Formula Renault 2.0 i weekenden køres på Silverstone i England.

MASSIVE MOTORSPORT MED Casper Elgaard, Nicolai Sylvest, Kristian Poulsen og Roland Poulsen sikrede en samlet andenplads i 12-timers løbet på hollandske Zandvoort, fjerde afdeling af 24H Series.

NICKLAS NIELSEN KOM PÅ PODIET i første afdeling af Audi TT Cup på Hockenheim. Den 19-årige debutant kom i mål på andenpladsen i det andet af rundens to løb, og besatte tiendepladsen i det første. Patrick Egsgaard udgik af første løb, og blev nr. 12 i andet.

MED TRE PLACERINGER I TOP-10 leverede Patrik Matthiesen sin hidtil bedste runde i MSA Formula 4 Championship. Afdelingen kørtes på Thruxton. Nicolaj Møller Madsen måtte udgå af BlancPain Sprint Cup Main Race på Brands Hatch, men fører sammen med holdkammerat Marcus Pommer stadig mesterskabets Silver Cup.

DER KØRES RALLY-PINSESPRINT i weekenden i Horsens på en 2250 kilometer hastighedsprøve á 4x4 omgange. Her skal en af favoritterne, Ib Kragh, i kamp med 30 konkurrenter i sin fabriks-opdaterede Citroën DS3 R5 i gearkasse og støddæmpere, der ved seneste løb nedlagde et byskilt.

OPLEV FART OG SPÆNDING, når der køres Dragracing og streetrace under Danish Opel 2016 i weekenden 28.-29. maj på Malmø Raceway, midt inde i Malmø. Se biler køre 0-100 km/t på under et sekund og hør larmen fra de over 2000 HK. Mere på dragracing.dk.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109