23948sdkhjf

Tilfredshed med retsikkerhedspakke

AutoBranchen Danmark kvitterer for flere gode initiativer i skatteministerens Retssikkerhedspakke II, som vil have en mærkbar effekt for retssikkerheden i autobranchen.
SKAT AutoBranchen Danmark er overbevist om, at skatteminister Karsten Lauritzens Retssikkerhedspakke II gavner hele autobranchen

- Retssikkerhedspakke II indeholder flere tiltag, som vil højne retssikkerheden i autobranchen. Først og fremmest vil omkostningsgodtgørelsen til virksomhederne ved sager mod Skat betyde, at virksomhederne ikke selv skal bære hele tabet, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup, og fortsætter:

- I forbindelse med Skats kontrolprojekt ”Flytning af Avance” er der udvalgt otte prøvesager, som skal afklare, hvornår man kan tale om, at der er flyttet avance fra salget af nye biler til byttebiler eller salg af ekstraudstyr.

AutoBranchen Danmark mener, at flere af de udvalgte forhandlere har følt, at det var uretfærdigt, at netop deres sager er udvalgt som prøvesager, fordi de selv har skullet bære alle sagsomkostningerne. Men med Retssikkerhedspakken II er der lagt op til, at pågældende forhandlere kan modtage en omkostningsgodtgørelse.

Ifølge foreningen har branchen lidt under den uigennemsigtige registreringsafgift, hvor det både har været et problem for forhandlerne og Skat at tolke registreringsafgiften entydigt. Det har givet problemer i forbindelse med SKATs kontrolaktioner.

- Det er meget positivt, at Skatteministeren lægger vægt på, at skatteydernes retssikkerhed skal genskabes, og at kontakten med Skat skal opleves som mere sikker og ligeværdig for borgerne – herunder også for virksomhederne – så tilliden til SKAT genoprettes, lyder det fra Jens Brendstrup. Han peger på, at AutoBranchen Danmark er særligt tilfredse med at:

• Regeringen vil begrænse SKATs muligheder for at anke tabte sager mod borgere

• Mulighed for fuld omkostningsgodtgørelse for virksomheder og fonde, der vinder sager over SKAT

• En uafhængig klageinstans svarende til en skatteombudsmand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.692