Letvægter-udstødning til prisvinder
Tenneco/Walker har leveret en lang række dele til den nye Opel Astras lettere udstødningssystem.
I den forbindelse har Tenneco/Walker i samarbejde med Opel arbejdet tæt sammen om at bygge et udstødningssystem på den nye Opel Astra, der kan bidrage til slankekuren. Hele systemet er af letvægtsmaterialer, og samarbejdet har blandt resulteret en en ny type thin wall-lyddæmpere. Sammenlagt har Astra tabt mellem 120 og 200 kilogram sammenlignet med årgangen før, hvilket betyder, at den mindste motorudgave i programmet på 1.0 Turbo lander på 1284 kilogram.
Mange bække små
Vægtbesparelserne på den nyeste Opel Astra er hentet flere steder på bilen. Vægten af selve karosseriet er reduceret med 20 procent, hvilket er et vægttab fra 357 kilogram til 280. Chassiset er blevet styrket og består af mere letvægtsstål, der har barberet yderligere 50 kilogram fra. Det er kombineret med vægtreduceringer på for- og bagaksel.
Tyndere prisvinder
Produktionen af udstødningerne foregår dels på Tenneco/Walkers fabrikker i Tredegar og High Point i Wales, der leverer dele direkte til Opels samlefabrik i Ellesmere i England. Dertil har udstødningsfirmaet fabrik i Rybnik i Polen, som leverer til Opels samlefabrik i den polske by Gliwice. Tenneco/Walker leverer alt fra forrør, nye motornære katalysatorer og lyddæmpere til den nye 2016 Opel Astra.
Astra’en kørte både hjemme og blandt testpanelet European Car of the Year 2016 med titlen som årets bil. Blandt andet med begrundelsen: ”Den ny Astra er GM’s største aktiv i det europæiske marked på grund af den totalt redefinerede konstruktion, som overgår konkurrenter i funktionalitet, performance og effektivitet”.