23948sdkhjf

Hvad skal barnet hedde?

Hvorfor lige finde på navne som Tiguan, Capri, up!, GT40 og Carina? Og hvorfor er navnet Toyota MR2 egentlig noget lort?
NAVNELEG Et bilnavn skal være let at sige på de fleste sprog. Og så må det ikke lyde som noget stødende noget sted i verden.

Mange bilfabrikker løser problemet ved at give en ny bil en bogstavkode, for eksempel XE som Jaguar netop har valgt til sin nye serie af biler i BMW 3-klassen. Og BMW har bare valgt en talkode til deres 3’er – 340 eksempelvis.

Ofte vælger fabrikkerne at opkalde en bilmodel efter et smukt sted, som øen Capri, Ford valgte. Eller måske et naturfænomen, som da VW opkaldte deres sportsvogn Scirocco efter en ørkenvind.

Men biler kan også være navngivet efter deres teknik. Som Citroën Traction Avant, der har sit franske navn efter sit forhjulstræk.

I samme boldgade er navnet på Fords legendariske sportsvogn GT40, fordi den er 40 tommer høj på det højeste sted.

En af de virkeligt berømte biler er Toyota Carina. Historien går, at en højt placeret Toyota-direktør var på besøg i Danmark og på en restaurant fik servering af en umanerligt sød servitrice ved navn Carina.

Biler kan også hedde noget smart – i hvert fald smart i sit bogstavvalg. Det lysende eksempel lige nu er Volkswagens mindste, up! er dens officielle navn. Altså Up med udråbstegn. Fancy ser det ud, men det kan give sine udfordringer – hvis man nu skal omtale den i bestemt form, up!’en. Så smart, at det er for smart.

En tendens, der breder sig, er ligefrem at opfinde ord. Kunstige ord, der lyder godt, og måske tænder en særlig association. Aktuelle Volkswagen Tiguan er et eksempel; tyskerne forklarer, at ordet er sat sammen af de første bogstaver af tiger og de sidste af leguan. Man kan næsten se det for sig: Hurtig som en tiger – effektiv som en leguan.

At navngivning kan gå galt, opdagede Toyota, da de i 1980’erne lancerede den lille centermotorsportsvogn med koden MR2. Den gik ikke i Frankrig. For MR2 på fransk lyder omtrent, som om man siger ”lort”.

Se de mange fotos af bilerne med de forskellige navne her på siden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235