Bilsalg via leasing – nu har vi resultatet af første kvartal i år. Peugeot er blevet den store vinder i privatleasing. Og ved hjælp af samme værktøj er Toyota blevet en af de første tre måneders vindere. I ”den anden lejr,” ovre hos erhvervsleasing, er vinderen ved første øjekast Mercedes, der har C-Klassen på listens førsteplads, men læg også mærke til Volkswagen – både listens nummer to og tre har de to bogstaver V og W samlet i en cirkel på fronten.
Sådan fordelte salg og leasing sig i første kvartal
Næppe mange tænker, at dette med leasing går over af sig selv om kort tid. Leasing – såvel privat som erhverv – er kommet for at blive, viser også tallene for de tre første måneder af 2016.