Værksted føler sig fanget af Autobutler
Forkasteligt at mit værksted figurerer på autobutler.dk, når jeg er modstander af foretagendet, siger værkstedsindehaver. Autobutler melder hus forbi.
- Det er forkasteligt, mener værkstedsindehaver Claus Lund, der betegner sig selv som ”dyb modstander” af Autobutler.
- Man kan ringe til Autobutler og bede om at blive slettet, men så vender man blot tilbage på autobutler.dk tre måneder efter, har jeg hørt fra flere kolleger. Jeg vil hellere bruge mine kræfter på mine kunder i stedet for at underbyde markedet, udtaler Claus Lund.
Han tror, at flere af hans værkstedskolleger, som heller ikke ønsker at bruge Autobutler, ikke er klar over, at værkstederne alligevel figurerer på portalens hjemmeside.
- Det er jeg utilfreds med, udtaler han.
DBR har ikke penge til retssag
Autogården Harndrup er med i Hella Service Partner kæden samt medlem af Dansk Bilbrancheråd.
Her siger direktør Erik S. Rasmussen, at foreningen ”løbende får adskillige medlemshenvendelser” om problemet.
- Mange værksteder er ikke tilknyttet autobutler.dk, men alligevel fremstår det sådan, at forbrugerne får det indtryk. Det mener vi er en overtrædelse af markedsføringsloven, men af økonomiske hensyn har vi indtil videre valgt ikke at køre sagen og altså tage retslige skridt.
- Vi må derfor skuffe flere medlemmer i denne sammenhæng, og det er vi kede af. Det kan dog ændre sig. Men det kan blive en lang og kostbar retssag, og lige nu har vi ikke prioriteret midler hertil, tilføjer Erik S. Rasmussen.
REPLIK: Autobutler melder hus forbi
- Autobutler gør det enkelt for danske bilejere at finde et bilværksted, der kan hjælpe med deres reparationsbehov. Som en del af vores service har vi også en åben telefonbogsoversigt, som giver adgang til at finde lokale bilværksteder. Der er tale om frit og offentligt tilgængelige data, som findes på en lang række websites som krak.dk og degulesider.dk. Alt sammen til gavn for den frie konkurrence, fordi det hjælper bilejeren med at finde relevante lokale mekanikere, også i de tilfælde hvor et værksted ikke er tilknyttet Autobutlers koncept, udtaler Christian Legêne, adm. direktør for autobutler.dk.
- Modsat mange af de andre websites har vi dog valgt at gøre det let for værkstederne at redigere eller slette deres info. Det kræver blot et enkelt klik på en knap. Vi forstår derfor ikke kritikken, tilføjer han.
Han oplyser, at hvis man søger på Autogaarden Harndrup på Google, optræder der på den første side 13 links til andre profilsider. Herunder degulesider.dk, proff.dk og krak.dk. Et af de sidste links er en henvisning til en kontaktside via Autobutler, hvor man får værkstedets kontaktinfo. Endelig har Google deres helt eget område, hvor der linkes hen til lokale værksteder.
- Vi er en værkstedsportal, der blandt andet gør det tydeligt for bilejerne, hvordan de kan finde deres faste mekaniker. For over to år siden rettede vi henvendelse til DBR for at få deres juridiske tilbagemelding på, hvordan det kan være ulovligt at liste danske værksteders stamdata på vores side. Det har vi endnu ikke modtaget en tilbagemelding på, men vi rækker gerne hånden ud endnu engang med invitation til en konstruktiv dialog om, hvordan endnu flere værksteder kan blive digitale, siger Christian Legêne.