Godt 20 minutter uden for Holbæk ligger Dittes Bilpleje. Lige ved siden af Gislinge Kirke ligger, hvad der ude fra vejen ligner en trelænget gård. Men i den ene længe arbejder Ditte Jensen dagligt med at sætte sit touch på både biler og lastbiler. I seks år har hun drevet det lille bilplejefirma, som har fået plads på den familieejede slægtsgård. Planen er ifølge Ditte Jensen selv, at hun om nogle år skal overtage gården, men lige nu bor hun få minutter fra sin virksomhed.
Det kvindelige touch i Gislinge
At drive sit eget bilplejefirma kan være hårdt, men den selvstændige Ditte Jensen har ad omveje fundet formlen.