Den amerikanske elbilproducent Tesla tilbagekalder alle biler af udgaven Model X, der er solgt indtil slutningen af marts, for at reparere et sikkerhedsproblem. Det skriver Financial Times.
Tilbagekaldelsen af de nye biler er endnu et bump på vejen for Tesla, der var næsten to år forsinket, da leveringen af Model X begyndte i september.
Det er en crashtest i Europa, der er skyld i tilbagekaldelsen, da den viste et mindre sikkerhedsproblem ved sæderne på tredje række, skriver Ritzau Finans.