Fra 60 til 90 procent i år. Så stor vækst forventer Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) at coatede skiver får hos den store danske leverandør på bekostning af salget af almindelige bremseskiver.
På en minimesse med 35 udstillere torsdag den 7. april hos grossisten Auto G i Holstebro kunne salgschef Heini Haubro fortælle, at så godt som alle værksteder i autobranchen efterhånden går over til de coatede bremseskiver, der medfører en minimal merpris for slutkunden – og som de fleste fortrækker, da skiverne ikke ruster.