23948sdkhjf

Dækfirmaet Starcos ejer er død

Ejer og bestyrelsesformand hos Starco, Peer Ejlersgaard, er død af hjertestop.
MINDEORD Dækfirmaet Starcos ejer og bestyrelsesformand Peer Ejlersgaard (56) er pludselig død af et hjertestop i sit hjem i Aarhus lørdag den 5. marts 2016.

Peer var ejer af det internationale hjul- og dækfirma Starco med hovedkvarter i Skovby udenfor Aarhus, som han overtog fra sine forældre i 2000. I 2014 overdrog Peer Ejlersgaard ansvaret for firmaets daglige drift til et ny lederteam og trådte ind som bestyrelsesformand. Han var til sin død fortsat en stærk rådgiver, mentor og inspirator for alle ansatte i virksomheden, som i dag tæller 750 medarbejdere på verdensplan.

Peer var en generøs mand der brugte sin tid på de ting i livet, han fandt vigtige. Han bragte energi og liv hvor end han kom, og udover Starco var Peer engageret i heste, ridesport og det pulserende familieliv på sin gård Kirstineholm i Højbjerg ved Aarhus. Peers hjerte har altid banket for ridesporten, og selv var han en ivrig og passioneret rytter - om det har været dressur, spring, military eller jagt.

Peer vil blive savnet af sin familie, venner, Starcos medarbejdere og kolleger i industrien. Selvom Peer i en årrække var adm. direktør i Starco-koncernen, blev han af alle også betragtet som en ven og han behandlede sine medarbejdere som en del af familien. Det er svært at forstå, at Peer pludselig ikke er mere, men medarbejderne vil arbejde hårdt for at videreudvikle selskabet i Peer Ejlersgaards ånd.

Carl Evald Bakke-Jacobsen, som har været næstformand i Starcos bestyrelse siden 2014, overtager rollen som bestyrelsesformand, og direktionen med CEO Richard Todd i spidsen fortsætter uforandret.

Peer Ejlersgaard efterlader sig sin hustru Hanne Bruun Ejlersgaard og parrets to sønner Philip og Christian. Vore tanker og kondolencer går til Peers familie.

På vegne af STARCO teamet.

Æret være Peers minde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078