23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra ind- og udland i sportens verden - se også de selvstændige billedtekster.
MERE MAGASIN OG FÆRRE løbsresultater, der jo kan ses online straks – det er ingredienserne i den overhaling, som DASU-medlemsbladet Autosport er undergået fra nr. 1 2016, der lige er udkommet. Lækker læsning og baggrundshistorier i nyt grafisk udtryk indgår i relanceringen med fremover seks mod tidligere otte årlige udgivelser. Målet er at tiltrække flere motorsportsudøvere og DASU-medlemmer, godt hjulpet af også en ny hjemmeside.

FREDERIKSHAVN SÆBY AUTO SPORT skal, godt hjulpet af kommunen, fra 2020 finde et nyt areal til sine baneaktiviteter med folkerace, rallycross og motocross, da Ørnedalsbanen fra 1950 ligger på lejet jord, som skal bruges til parcelhuse.

DEN HIDTIDIGE EU-LICENS er bortfaldet – fremover kan en national licens bruges til nationale løb i og uden for EU, hvis der til licensen er knyttet en starttilladelse som kan bestilles via DASU.

MANGE KARTING-KØRERE OPERERER med voldsomt store budgetter. CIK/FIA under WSK Promotion har forhandlet nogle gode sponsoraftaler med de enkelte producenter/leverandører til kørerne, idet der udbetales kontanter til de 15 bedst placerede kørere i OK, OK Junior og KZ/KZ2 til EM. Udbetalingen forudsætter, at man også deltager i VM eller Super Cup. Hver OK- og OK-Junior kører modtager 1000 euro, mens KZ-kørerne modtager 750 euro, skriver Autosport.

EN DTC-KØRER, DER FORSTÅR kunsten at passe på sine Yokohama-dæk over en hel sæson under reglementet om maksimalt ti registrerede dæk til en løbsweekend og maksimalt 20 på en sæson, kan teoretisk set stille i finalen med 10 nye dæk, og dermed have det optimale udgangspunkt, udtaler Jan Magnussens ansvarlige for dækstrategi, Thomas ”Honk” Mueller til DASU-medlemsbladet Autosport.

VOJENS HAR PLANER OM at blive et kraftcenter i dansk motorsport igen ved at bruge området ved Tingvejen og lufthavnen – med bred byrådspolitisk opbakning, også fra Enhedslisten, der normalt siger nej tak til motorsport.

NYSUM KARTING RING ER arbejdstitlen på den nye bane på 1350 meter internationalt format, som den fusionerede storklub Motorsport Nordjylland forventer færdig til maj – i Nysum, naturligvis. Der forventes stor medlemstilgang med gode pit-, publikums- og parkeringsforhold.

FORMEL 1 UDSKYDER ET kører-vedtaget nyt kvalifikationssystem til det femte løb i Barcelona til maj på grund af softwareproblemer. Kvalifikationen til Formel 1-grandprixer bliver nu afviklet i tre afdelinger, hvor de dårligste bliver siet fra efter første og anden runde, indtil de ti hurtigste kørere er tilbage i tredje runde, den såkaldte Q3. Fra og med grandprixet i Barcelona bliver kørerne elimineret gradvist i samme session.

ASTON MARTIN RACING OG Dunlop har offentliggjort et teknisk partnerskab for 2016 FIA World Endurance Championship. Teamets ændrede Vantage GTE-biler skal køre på Dunlop Sport Maxx -dæk, en beslutning der fulgte i kølvandet på et succesrigt test- og evalueringsprogram.

KIM RØDKJÆR BYDER SIG til med et ledigt sæde i #2 og sin motorsportsvirksomhed Raceklub Danmark for at drage nytte af Supertourisme-klassen, som han har været med til at bygge op. At serien er interessant kommercielt skyldes ikke mindst udsigten til både Nightrace, DHB festivalen og direkte tv. Teamet ejer tre racerbiler, der services af Frederichsen Sport nord for Aarhus sammen med teamets Formel Ford racere, der køres af de unge talenter Daniel Lundgaard i #15 og en Christian Rasmussen #62.

Læs mere på motorsporten.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143