Det ligefrem flyder med bilnyheder på den kommende biludstilling i Genève – blandt dem mange nyheder, der er som skabt til bildanmark, nye stationcars i den rigtige størrelse og mange nye SUV’er.
Af Flemming Haslund
GENÈVE MOTOR SHOW 2016
Næste uge går det løs: Genève International Motor Show 2016 åbner. Genève, der er årets første internationale biludstilling i Europa – og en af sæsonens tre store; de øvrige er Detroit i januar og skiftevis Frankfurt og Paris om efteråret.
Genève, eller Genf som tyskerne siger, åbner for publikum torsdag 3. marts, mens pressen får lov at smugkigge allerede på tirsdag 1. marts.