23948sdkhjf

Tesla vil fortsat investere i Danmark

Åbnede ny ladestation i Slagelse, men direktør er fortsat utilfreds med de nye afgifter på elbiler
ELBILER Mandag åbnede Tesla sin 9. Supercharger-ladestation i Danmark med 10 nye standere i Slagelse, der skal mætte strømkolde elbiler på farten.

- Laderne er en del af det supercharger-netværk Tesla er i gang med at etablere i Europa, som skal gøre det nemmere at rejse over lange distancer med sin elbil, siger nordisk direktør for Tesla, Peter Bardenfleth-Hansen, som var med til åbningen af ladestationen i Slagelse.

Superchargerne mætter ganske gratis batteriet på minutter i stedet for timer, som hjemme i privaten. Derved bliver en større del af Danmark tilsluttet det Supercharger-netværk, som strækker sig over det meste af Europa fra Tromsø til Milano – og elbilsejere som krydser Storebæltsbroen slipper for at løbe tør i det vestsjællandske.

Tesla tror på fremtiden

Åbningen cementerer, at Tesla fortsat investerer i Danmark trods de nye regler for afgiftsfritagelse af elbiler i Danmark i 2016. Målet er at gøre det endnu lettere at være elbilsejer og støtte overgangen fra benzin og diesel til el i Danmark. Derfor har de nye afgiftsregler også været en streg i regningerne for de grønne ambitioner:

- Det giver en opbremsning for elbiler generelt, og vi er bange for, at salget af elbiler stopper. Vi ønsker dog fortsat at ændre verden til at være fossilfri. Og selvom det ikke sker foreløbig, vil vi i mellemtiden gerne hjælpe dem, der allerede har købt en elbil, siger den nordiske direktør Peter Bardenfleth-Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156