23948sdkhjf

Klarhed om valutabiler

Berørte bilforhandlere kan anmode skat om ny afgiftsberigtigelse.
AFGIFTER AutoBranchen Danmark deltog fredag den 12. februar i et møde med Skat og Skatteministeriet med det formål at få klarhed om forhandlernes adgang til brug af skematisk nedskrivning og 150 procent registreringsafgift for valutabiler i perioden 20. november til 31. december 2015.

På mødet fastslog Skatteministeriet endelig, at forhandlerne ikke havde mulighed for både at bruge skematisk nedskrivning og 150 procent registreringsafgift.

Branchen gjorde indsigelser imod denne stramme fortolkning baseret på den uklarhed, der tidligere har eksisteret på området.

På baggrund af mødet åbner Skat nu for, at bilforhandlere, der i perioden 20. november til 31. december 2015 har afgiftsberigtiget valutabiler både ved skematisk nedskrivning og 150 procent registreringsafgift, senest 29. februar 2016 kan anmode skat om en ny afgiftsberigtigelse.

Forhandlerne kan vælge

Forhandlerne kan derfor ”vælge om” og inden den 29. februar vælge, om valutabilerne skal registreres til 150 procent, eller der skal gøres brug af skematisk nedskrivning.

- Hvis valutabilen afgiftsberigtiges på baggrund af registreringsafgiftslovens paragraf 4 stk. 10 (skematisk nedskrivning), skal det ske ud fra en afgift på 180 procent.

- Hvis valutabilen afgiftsberigtiges efter de almindelige bestemmelser for afgiftsberigtigelse af brugte biler, skal det ske på baggrund af en pris med et afgiftsindhold på 150 procent, oplyser.

Kilde: Skats nyhedsbrev: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=2225292...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125