Nordjysk Diesel Elektro A/S i Aalborg har gennem mange år været Bosch-værksted. For to år siden købte Aalborg-virksomheden Ketner-koncernen og dens afdelinger i Viby, Holstebro, Hedehusene samt Anker Engelunds Vej i Aalborg, og når Nordjysk Diesel Elektro A/S pr. 1. april 2016 igen udvider og overtager TJ Auto-El Herning, bliver det første gang i Ketners 112 år gamle historie, at Ketner og Bosch kommer under én og samme hat. Ketner Herning, som værkstedet kommer til at hedde, bliver nemlig også Bosch Car Service-værksted.
Nyt Ketner-værksted i Herning
Nordjysk Diesel Elektro A/S overtager TJ Auto-El Herning, som med overtagelsen både bliver Ketner- og Bosch-værksted.