23948sdkhjf

Nyheder fra alverdens autobranche

Nyt fra danske BLIP, Subaru, Tesla, Toyota og Equip Auto.
Dansk teknologi hjælper englændere

Teknologi fra danske BLIP Systems hjælper den engelske by Portsmouth med at overvåge måle effekten af vejarbejde og begivenheder, hvilket maksimerer effektiviteten af ruteomlægninger og sikrer optimal drift af trafiknettet. Teknologien overvåger transporttid og trafikmønstre på byens mest trafikerede veje. Realtidsdataene har givet trafikteknikere større viden om trafikstrømme, forbedret planlægningen og gjort det muligt for de lokale myndigheder at omdirigere trafikken til mindre trafikerede ruter og derved forhindre dannelsen af store bilkøer.

Subaru EyeSight redder liv

Subaru førerassistancesystem EyeSight reducerer ulykker med næsten to tredjedele. Det viser en undersøgelse baseret på data fra det japanske Traffic Accident Research og dataanalyse. Subaru forskningsafdeling har indsamlet data på næsten 300.000 Subaru biler i 2010-2014. Af disse var 246.000 biler udstyret med EyeSight og resten uden. Undersøgelsen viser en stor forskel på, hvor ofte bilerne, er involveret i trafikulykker. Samlet set drejer det sig om en reduktion på over 60 procent. ”Påkørsel bagfra” er reduceret med en hele 84 procent og risikoen for en kollision med fodgængere halveret. Eyesight er et fører assistance-system med seks funktioner baseret på et stereo-kamera, der sidder inde bag bilens forrude. Systemet omfatter auto bremse, adaptive fartpilot, slingre advarsel, vognbane assistance, opmærksomheds advarsel og undvigemanøvre asistance.

Nu lover Tesla overskud

Den amerikanske producent af luksuselbiler, Tesla, har stadig svært ved at tjene penge. I fjerde kvartal noterede virksomheden endnu et millionunderskud – ifølge Reuters det 11. i træk på kvartalsbasis. Men selv om der var ventet et mindre overskud, har investorerne mere travlt med at kigge på et brev, som Tesla-boss Elon Musk udsendte ved siden af regnskabstallene. Her lover Musk, at Tesla vil begynde at give overskud i indeværende år, og at bilsalget vil vokse markant. Det har fået aktien i selskabet til at stige med knap 15 procent. Konkret venter Tesla at sælge mellem 80.000 og 90.000 biler i år. Det svarer til en stigning på 60-80 procent i salget i forhold til 2015, og det vil ifølge CNN Money formentlig kunne berolige aktionærer, som har tvivlet på, om Tesla kan nå at producere de biler, som der er lagt bestillinger ind på. Teslas underskud endte i fjerde kvartal på 114 millioner dollar. Omsætningen lå på 1,21 milliarder dollar.

Fransk Equip Auto messe næste år

Den 23. udgave af autofagmessen Equip Auto finder sted den 17.-21. oktober 2017 i Paris-Nord Villepinte Exhibition Centre. Den nye udgave af messen, som skal afspejle den aktuelle transformation på det automotive eftermarked og service-marked, er allerede under forberedelse, oplyser de franske arrangører. Innovation, den forbundne bil. digitaliseringen i industrien og service-økonomi bliver hoved-temaer på messen næste år. I 2015 havde Equip Auto fire procent flere besøgende fagfolk med 95.000, heraf 25 procent fra udlandet samt 1400 udstillere, heraf de 60 procent fra udlandet.

Ti millioner Toyota’er over disken

Med et salg på over 10.150.000 nye biler på verdensplan i 2015 rundede Toyota som eneste bilproducent i verden de magiske 10 millioner solgte biler. Dermed er den japanske bilgigant for fjerde år i træk verdens største bilproducent. En stadig voksende andel af bilsalget hos Toyota er hybridbiler. Med et salg på over 260.000 blev verdens mest populære hybridbil i 2015 modellen Toyota Aqua, der primært sælges i Japan og størrelsesmæssigt kan sammenlignes med Yaris Hybrid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173