Vinter, afladede batterier og startere, der næsten ikke kan slæbe sig rundt, hører til denne årstid. Starthjælp med gammeldags batterivogn og to parallelforbundne batterier, er ved at være passé, og det arrangement er så godt som helt erstattet med moderne batteriboostere, som fås i et utal af størrelser og varianter. Normalt indeholder en booster nogle specielle batterier, som lades op via en stikkontakt. Men det er der gjort op med i Kap Sam startboosteren fra Sindby, som lades op via et 12 volts batteri og benytter en helt ny teknologi. I stedet for batterier indeholder den nemlig en gigantisk kondensator på hele 500 farad.
Startbooster med mange kvaliteter
En gang i mellem kommer der noget helt nyt og banebrydende. Vi har prøvet Kap Sam batteriboosteren, som netop hører til den kategori.