23948sdkhjf

Masser af kommerciel motorsport de næste dage

Motorcykel- og bilshow i MCH Messecenter Herning sammen med motorsportens awardshow fra torsdag til lørdag.
AKTIVITET MSH Messecenter Herning bliver omdrejningspunktet for en stor mc, bil og motorsportsudstilling, awardshow og motorcykel-køreshow i Jyske Bank Boxen de kommende dage. Danskerne får således mulighed for at besøge et helt unikt motorsports-univers, når dørene åbnes til Dansk Motorsport Award, Motorshow2016 samt Yamaha SuperCross & Freestyle Show fra 4.-7. februar ¬- tre arrangementer samlet under én paraply med navnet ”Life on Wheels”.

Motorshow2016 i de tre haller C, G og M er Danmarks nye officielle motorcykeludstilling. Her præsenteres alle motorcykelmærker, Danmarks sejeste biler samt alt inden for motorsport. En række deciderede autobranche-virksomheder står på den omfattende udstillerliste, blandt andre SUVO/LHG Group, Opel Danmark, Mercedes-Benz Danmark A/S, Dansk Metal, Dinitrol Danmark, Bjarne Nielsen A/S og tilbehørsspecialisten Avant Denmark A/S,

Udstillingen byder på et aktivitetsspækket og innovativt show, der udfordrer den traditionelle messe og med en interaktiv oplevelse, der vil imponere og involvere alle, lover arrangørerne.

Konference om fremtidens motorsport
En åben og gratis for alle om fremtidens motorsport finder sted 5. februar klokken 9-11.30 i Messecenter Herning – placeret mellem Dansk Motorsport Award, Yamaha Supercross og Motorshow 2016. Konferencens formål er at belyse, hvad der gør sporten til en unik og attraktiv platform for kommercielle partnerskaber.
Dagen indeholder best practice og masser af spændende cases fra ind- og udland, samt branchens egen fortælling om, hvad der gør sporten til en unik og attraktiv platform for kommercielle partnerskaber.
Til at belyse hvordan virksomheder bruger platformen til at aktivere rettigheder og sponsorater, kommer en perlerække af topfigurer fra de mest markante virksomheder. Her afsløres hvordan involvering gøres til en forretning, og hvordan gode oplevelser for kunder og den rette eksponering viser sig på bundlinjen.
Konferencen er for alle, der arbejder med salg, marketing, kommunikation, sponsorater og partnerskaber kommercielt – også selvom virksomheden endnu ikke har været med i motorsporten.
Program og tilmelding på https://e.colada.biz/00011-fremtidens-mo...



Motorshow2016 åbner fredag den 5. februar klokken 12.00, og fra klokken 13.00 kan man møde teams, kørere, sponsorer og VIP’s til PRO-AM Gokart. Fredag er Ladies’ day, lørdag og søndag Children’s day. Man kan læse mere på www.motorshow.nu

Motorsportens awardshow

Dagen før, torsdag den 4. februer, bliver Dansk Motorsport Award for første gang afholdt i MCH Messecenter Herning, Hal B. Fra klokken 20.00 vil de to værter Anna David og Jimmy Bøjgaard sammen guide publikum gennem det store show, hvor i alt 12 priser deles ud: Årets kører i Rally, Speedway, Banesport, Motocross, Karting og Road Racing. Derudover skal Årets Motorsportstalent, Årets Bilsportskører, Årets MC-sportskører, Årets Mekanikerlærling, Årets Motorsport Event samt FairPlay-prisen uddeles.

Den musikalske underholdning leveres af Wafande, Rasmus Walter, Copenhagen Drummers, Anna David samt et dygtigt husorkester. Nyt kan følges på facebooksiden https://www.facebook.com/danskmotorsportaward/

Halsbrækkende kørsel

Samtidig er der opvisning i at køre halsbrækkende på motorcykel, når Yamaha SuperCross & Freestyle Show for 22. gang, der finder sted 5.-6. februar i Jyske Bank Boxen. Her vil 30 deltagere fra 14 forskellige nationer give den fuld gas over 4500 tons jord, der vil skabe en indendørs legeplads for adrenalinhungrende motocross-kørere. De 12.000 tilskuere er dermed sikret fuld underholdningsvaluta for pengene med vilde tricks og hæsblæsende action.

Sidste års vinder, franske Florent Richier, er klar på sin Yamaha som den mest vindende kører i Herning igennem tiderne og går efter et vaskeægte hattrick – og hans femte sejr i alt. Han kommer dog ikke sovende til det. Amerikanske Ross Johnson er nemlig også tilbage på startlisten for Team Tørring MX, samt mange flere.

Få mere information på www.supercrossherning.dk

Bag nogle af bilerne på Motorshow
Teamet bag Motorshow har fået flot opbakning blandt danske bilentusiaster og kan fremvise designikoner, kraftmonstre, dyre biler, skøre biler, smukke biler, originale biler, antikke biler og sjældne biler:

*Audi tropper op med den vilde Audi R8 og den hårdtslående Audi RS8, det sportslige hjørne af modelprogrammet Audi RS3 og den store spiller i SUV-klassen den nye Audi Q7.

* KTM og KiesaEvents stiller med hele tre X-Bows. Den ene kan publikum prøvekøre på landsskuepladsen. KTM X-Bow er kendt fra Top Gear, men måske allermest fra det årlige ”Race of Champions”, som vores egen Tom Kristensen har kørt mange gange. UniqueWrap vil demonstrere på en af bilerne, hvordan man kan opnå unik styling og beskyttelse af biler ved hjælp af foliewrap.

* Danske Aquila Racing Cars viser deres danskbyggede racerbiler, der har sat banerekorder på både Spa og Silverstone. Både CR-1 samt den lille Synergy, som er grundlaget for FDM’s nyeste danske motorsports serie, Formel FDM.

* Bugatti Veyron er kåret som årtiets bil af Top Gear med sine 1000 hestekræfter og topfart på 406 km/t – pris omkring 10.000.000 kroner.

* Kenn Egved fra Haderslev kommer med sin Corvette Z06, som han har bygget om til at ligne Lightning McQueen fra filmen Cars – børn må gerne sidde og røre bilen.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094