23948sdkhjf

Værdikæden i autobranchen skal tilpasses

AutoBranchen Danmark er repræsenteret i arbejdet med fremtidens autobranche.
UDFORDRINGER Autobranchen giver jobs til 12 millioner europæere og er dermed en af de vigtigste industrisektorer i EU.

EU-Kommissionen har den 26. januar nedsat en arbejdsgruppe med navnet GEAR 2030, som skal komme med anbefalinger til løsningen af de største udfordringer for autobranchen i de kommende 15 år. Gruppen skal også komme med bud på, hvordan værdikæden i autobranchen tilpasses til nye globale udfordringer og konkurrencen kan styrkes. Gruppen skal analysere de trends, som kommer til at påvirke branchen i fremtiden og i fællesskab blandt andet skabe grundlaget for udrulningen af selvkørende biler.

- Selvkørende biler står højt på dagsordenen hos verdens to største virksomheder Google og Apple, så det er naivt at tro, at de ikke kommer. Gennem vores europæiske brancheorganisation er vi repræsenteret i arbejdsgruppen og kan præge arbejdet til fordel for vores medlemmer. Det er afgørende, at vi får mulighed for at kommentere og påvirke arbejdet undervejs før det bliver fremsat som lovforslag, siger Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark.

Under pres

Arbejdsgruppen består af transportministre fra 12 lande, men ikke Danmark, og syv repræsentanter fra autobranchen. Endelig består gruppen af repræsentanter fra forbrugerorganisationer og trafiksikkerhedsorganisationer.

Efter udløbet af gruppefritagelsesforordningen er mange forhandlere kommet under pres fra deres importører, og konkurrencevilkårene er generelt blevet forringet i branchen, oplyser Mads Engberg.

- Der vil uden tvivl være behov for tilpasning både blandt forhandlere og værksteder, men det er svært at forestille sig, at de ikke kommer til at spille en rolle i værdikæden for biler også i fremtiden. Derfor spiller arbejdsgruppen en afgørende rolle i forhold til de overordnede europæiske rammer for branchen, siger Mads Engberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094