23948sdkhjf

Nu vil Clever have fat i tyskerne

Laderstanderfirmaet rykker ind i Nordtyskland med fire nye standere. Og flere kan være på vej.
LADESTANDERE Den nye hurtiglade-station i Osterrönfeld er en af fire nye hurtiglade-stationer, der udgør Clevers første standere i Tyskland. Ud over at sikre hurtige og gode lademuligheder for lokale elbilister i Nordtyskland gør de det muligt for Clevers danske og svenske kunder at besøge Tyskland i deres elbil. Og de nye hurtiglade-stationers placeringer gør det blandt andet muligt at tage på tur til Hamborg i elbilen. Sådan forbinder Clever elbilisterne med Nordeuropas store byer fra Oslo til Stockholm til København til Hamborg.

- Når vi spørger vores kunder, svarer 82%, at de gerne vil køre langt og køre over grænserne til nabolandene i elbil. Det kræver opladning under rejsen, og det kræver, at man som elbilist kan regne med, at man hurtigt og let kan få strøm på sin elbil undervejs. Det er det, vi leverer – en veludbygget infrastruktur på tværs af landegrænser med hurtig opladning, der passer til alle elbiler på markedet, fortæller adm. direktør Casper Kirketerp-Møller fra Clever.

-Samarbejdet med Clever om infrastruktur til el- og plug-in-hybridbiler er med til at åbne vores servicestation, så vi kan byde alle bilister velkommen. Vi ønsker nemlig, at Team-Tankstelles servicestation skal være attraktiv og interessant for alle bilister uanset drivmiddel. Selvom der i de kommende år nok fortsat vil være flest benzin- og dieselbiler, der gør holdt ved Team-Tankstelle, tror vi på, at vi fremover vil se flere og flere hybridbiler og elbiler på de tyske veje, og det er vigtigt for os, at vi er klar til at imødekomme det behov for opladning, der opstår i takt med at de bæredygtige hybrid- og elbiler bliver mere og mere populære, siger Volker Behn hos Team-Tankstelle/Team Energi.

Gratis strøm
Den første tid kan elbilister ikke bare køre bæredygtigt og grønt, men gratis, på strøm fra Clevers hurtiglade-stationer i Tyskland. Elbiloperatøren har nemlig valgt, at det skal være gratis at lade op på de nye hurtiglade-stationer i Tyskland indtil d. 31. marts 2016. Det er er en central del af Clevers strategi, at deres ladepunkter skal være placeret steder, der gør det nemt og bekvemt for elbilisterne at få strøm på bilen. Den nye hurtiglade-station i Osterrönfeld er placeret ved en Team-Tankstelle servicestation, hvilket betyder, at elbilister på farten kan nyde en velfortjent kaffepause eller en bid mad i en hyggelig atmosfære, mens elbilen lader op til den videre rejse.

Samme ladesystem i alle lande
Kunder kan benytte det samme ladekort til alle Clevers ladestandere – uanset, om de er i Sverige, Danmark eller Tyskland, og hurtiglade-stationerne er de samme, som Clever-kunderne kender dem fra firmaets hurtiglade-stationer i Danmark og Sverige, så kunderne kan få ny energi på bilen nemt og hurtigt uden at skulle bekymre sig, når de krydser landegrænserne.
Støttet af EU. Opgraderingen af Clevers ladenetværk er sanmfinansieret af EU, med støtte fra Det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T). Der er tale om et omfattende transnationalt projekt, der etablerer en europæisk elbilkorridor af hurtiglade-stationer gennem Europa.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125