23948sdkhjf

Opfordring til regeringen: Sænk afgiften på biogas til biler

Flere biler skal køre på biogas, hvis det står til det fynske energiselskab NGF Natureenergy
BRÆNDSTOFFER Biogas varmer fra i dag af 6.000 husstande på Nordfyn op. Nu vil det fynske energiselskab NGF Natureenergy gå skridtet videre og have flere biler, som kører på biogas.

Direktør på energiselskabet Ole Hvelplund foreslår, at afgiften på biogas til biler bliver sat ned.

- Politikerne er for enøjede på, at den grønne omstilling skal ske på el. El er vigtigt, men gas er altså også en vigtig energikilde i vores samfund, siger Ole Hvelplund til DR Fyn.

Direktøren foreslår konkret, at afgiften på gas bliver sænket med en krone per kubikmeter, så den kommer på niveau med biodiesel.

Tiltaget er nødvendigt for at nå regeringens mål om at være uafhængige af fossile brændstoffer som diesel og benzin i 2050. Det mener miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

- Der er ingen tvivl om, at hvis man sænker afgiften på biogas til biler, så vil det være en af vejene frem mod en mere klimarigtig transportsektor, siger seniorrådgiver i rådet Kåre Press-Kristensen.

Derudover er den gylle, der har været gennem et biogasanlæg, mere miljøvenlig, når den køres ud på markerne, forklarer Kåre Press-Kristensen.

I Assens Kommune håber borgmester Søren Steen Andersen (V), at hjemmeplejen i fremtiden kan køre i biogasbiler. Han opfordrer derfor sine partifælder i regeringen til at se på afgiften for biogas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142