23948sdkhjf

Fokus på faglig uddannelse

AutoBranchen Danmark er godt repræsenteret ved DM i Skills.
UDDANNELSE Den 4. til 6. februar er der DM i Skills i Fredericia, hvor mere end 50.000 forventes at lægge vejen forbi mesterskaberne.

Autoområdet er både repræsenteret med personvognsmekanikerkategorien, autolakererne og karrosseriteknikerne.

Personvognsmekanikerne er i år et konkurrencefag, hvor der skal kåres en Danmarksmester, mens karrosseritekniker og autolakerer i år er demonstrationsfag, som skal skabe opmærksomhed omkring fagene.

- Politisk er der både i rød og blå blok stort fokus på, at flere skal tage en faglig uddannelse, så det er et godt signal, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby åbner mesterskabet. Halvdelen af deltagerne i kategorien personvognsmekaniker kommer fra medlemmer af AutoBranchen Danmark, så der er en pæn chance for, at vi kan fejre en danmarksmester den 6. februar, siger vicedirektør i AutoBranchen Danmark Mads Engberg.

Brug for at tiltrække lærlinge

I de to andre fag, som i år er demonstrationsfag, møder Teknisk Skole Silkeborg op for at skabe opmærksomhed omkring fagene og ikke mindst gøre de mange forældre, som også kommer til mesterskaberne, klar over, hvad fagene består af og kan bruges til.

- De lidt mindre fag har brug for hele tiden at tiltrække lærlinge, så der også i fremtiden bliver uddannet dygtige karrosserismede og autolakerere i Danmark. Der er så stor efterspørgsel efter de faglærte, at de bliver headhuntet over i andre brancher, og derfor skal der uddannes endnu flere, end der lige nu og her er brug for i virksomhederne, mener Mads Engberg.

Battle på ny måde

Ved DM i Skills i år vil publikum kunne opleve en helt ny måde at finde Danmarks bedste personvognsmekaniker på.

Det er nemlig første gang, at Danmarksmesteren findes gennem en såkaldt personvognsbattle. Deltagerne vil dyste i henholdsvis semifinaler og en finale på hver sin bil af samme model. Den, der først finder de indbyggede fejl, retter dem, og får bilen til at starte, vinder, oplyser Bilbranchen under DI.

Finalen finder sted lørdag kl. 11.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094