Løftebrud i annoncer
Når der mangler udstyr i forhold til det annoncerede, får køber næsten altid medhold.
Lars Ellegaard, advokat hos AutoBranchen Danmark.
I stort set alle den type sager, får klagerne medhold. Det må konstateres, at forbrugerne i dag godt ved, at de skal tjekke bilen sammenholdt med det annoncerede – men først når de er kommet hjem – og rigtig mange synes at have gemt en udskrift af annonceteksten.
I nogle tilfælde er det faktisk ikke småpenge, som sælgerfirmaet bliver pålagt at betale i kompensation til en kunde, blot fordi man måske ikke lige har fået læst korrektur på annonceteksten eller ikke selv har gennemgået bilen godt nok. Nogle gange drejer det sig endog om udstyr, som slet ikke findes som tilvalg på den pågældende bilmodel, men som alligevel er anført i annonceteksten.
Jeg hører ofte, sælgere forklare sig med, at kunden jo har prøvet bilen og derfor måtte have set, at bilen manglede det ene eller det andet udstyr. Det er imidlertid ikke nok, at bilen for eksempel er prøvekørt. En forbruger har faktisk ingen undersøgelsespligt, og forbrugeren skal kunne stole på de oplysninger om varen, som er givet enten i annoncer eller i markedsføringen i øvrigt. Købelovens § 76 stk. 1 nr. 2 (jf. nr. 1) nævner, at der foreligger en mangel, hvis ”sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på varens indpakning, i annoncer eller andre meddelelser, der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab”, og hvis de oplysninger ikke har været korrekte.
Dette sammenholdt med, at det i § 77b fremgår, at ”køberen ikke kan påberåbe sig en mangel, som han var eller måtte være bekendt med…” betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at en køber måske burde have opdaget en fejl eller en mangel. Det skal have været helt åbenbart for en køber, at der var den pågældende fejl på bilen, forstået på den måde, at en køber ikke kunne have undgået at se det. For eksempel at bilen havde en ganske anden farve, end den var annonceret med. Faktisk findes der en dom, som giver en kunde medhold i, at det var en mangel, at der ikke, som annonceret, var el-ruder på fordørene, på trods af, at enhver jo ville kunne se, at der var håndtag til op-og nedrulning af vinduerne og ikke trykknapper.
Sælger hæfter
Den ovennævnte bestemmelse i Købelovens § 76 stk. 1 medfører også, at uanset om det er annoncer indrykket af en importør eller markedsføringsmateriale angivet på en officiel importør hjemmeside, vil det være sælgerfirmaet, der hæfter for urigtige oplysninger over for køberen af en ny bil, idet kunden ikke har noget handelsforhold med importøren, men kun med forhandleren. Der er adskillige domme, hvor en forhandler er blevet pålagt at betale kompensation til en kunde på baggrund af oplysninger givet på en importørhjemmeside, når det har drejet sig om nye biler.
De ovennævnte annoncebeskrivelser ses dog hyppigst at omhandle brugte biler. Jeg ved ikke, om der er en tendens til, at man som sælger blot krydser af i det hele uden at undersøge nærmere, hvad bilen indeholder. På seneste ankenævnsmøde var en sag, hvor der i den brugte bil blandt andet manglede et antal airbags. Sammen med forskellige andre udstyrsdetaljer, såsom køl i handskerum, manglende diodelys og lygtevasker blev det takseret til et samlet afslag på 20.000 kr. Det kryds, der sættes forkert, når bilen oprettes i annoncen, kan derfor have store økonomiske konsekvenser, og sættes der alt for mange forkerte krydser på den samme bil, kan det faktisk hurtigt gøre forskellen på, om der er fortjeneste på bilen eller ej.
Udansk navigation
Der er også nogle, som nævner, at de jo ikke har lovet, at en bil eller en udstyrsdetalje har en bestemt egenskab, for eksempel at man ikke har lovet at et navigationsanlæg kan tale dansk. Selve det forhold kan også udgøre en mangel, idet man som sælger har det, der kaldes en loyal oplysningspligt, som fremgår af bestemmelsen i købelovens § 76 stk. 1. nr. 3. Hvis en egenskab er usædvanlig i forhold til andre tilsvarende produkter, skal man give oplysning om det til køberen, hvilket skal ske på en bevissikker måde, som typisk kun kan ske ved, at det anføres i slutsedlen. Ankenævnet har ved flere lejligheder bedømt, at det forhold, at et – måske dyrt tilkøbt – navigationsanlæg ikke kunne tale dansk, var en mangel, idet det måtte forventes, at det var med dansk tale. En sådan mangel har typisk været takseret til et afslag på 5.000 kr.
En fejlannoncering kan berigtiges. Det skal også præciseres, at det ikke er nok, at man ”har talt om det”. Det er sælgeren, der skal bevise, at kunden har fået en oplysning om en fejl i en annonce, og at det er berigtiget senest ved aftalens indgåelse. Derfor skal det anføres i slutsedlen. Også det forhold har ankenævnet for nylig taget stilling til, og det er til stor ærgrelse for den sælger, som hårdnakket fastholdt, at det havde været drøftet, da kunden hentede bilen. Men dels var det for sent, og dels kunne han ikke bevise det mod kundens benægtelse.
Med det her beskrevne, vil jeg endnu engang opfordre, de annonceansvarlige sælgere til at være uhyre grundige i deres beskrivelse af bilerne.
Endelig skal det nævnes, at et forbehold mod tryk- eller tastefejl ikke er tilstrækkeligt.
