Aktien i den kinesiske elbilproducent Nio falder med 7,8 pct. i det amerikanske formarked torsdag på nyheden om, at Singapores statslige kapitalfond, GIC, sagsøger Nio for angiveligt at have oppustet omsætningen.
Det skriver Bloomberg News.
I søgsmålet, der blev indgivet tilbage i august i New York, bliver Nios topchef, Li Bin, og tidligere finansdirektør, Feng Wei, udnævnt som de tiltalte med påstand om, at de er kommet med vildledende udtalelser, der kunstigt har oppustet værdien af Nio og forårsaget "betydelige tab" for Singapores statslige kapitalfond, GIC.